Loading...
Mentorforløb 2018-06-20T10:55:40+00:00

Mentorforløb

Mentorforløbet giver dig mulighed for at arbejde med dig selv på et professionelt plan, da jeg som terapeut indgår i en dialog med dig om processen. Det er godt, hvis du tidligere har arbejdet med dig selv på forskellige måder, men det er ikke en forudsætning.
Mentorforløbet er godt for dig, der som f.eks. terapeutstuderende eller terapeutinteresseret gerne vil have erfaring med terapi praksis og få førstehåndserfaring med processerne bag et terapiforløb. Det er også godt for dig, der som en del af en personlig udviklingsproces gerne vil være klogere på de processer, der foregår i psykens ubevidste og hvordan man arbejder med dem.

Mentorforløbet består af fire dele:

Terapi
Man kan ikke være terapeut uden selv at være i terapi og derfor er det en naturlig del af forløbet. Samtidig med, at du er i terapi er det en del af terapisessionerne, at vi taler om terapien og analyserer den og taler om, hvad der skete under terapien. Det kunne f.eks. være at undersøge fornemmelser eller indskydelser eller stemningsskift hos både mig som terapeut og dig som klient.

Metodelære
Som du kan læse her på siden bruger jeg forskellige metoder i min terapi, og dem gennemgår vi også med dig selv i hovedrollen og vi analyserer metoderne, når vi har arbejdet med dem.

Teori
Som alle andre terapueter har jeg naturligvis også en teoretisk forståelse af, hvordan jeg arbejder som terapeut. Vi arbejder med teorien bag de forskellige metoder og tilgange til terapien og du får konkrete læseforslag. I forløbet bliver konkrete oplevelser koblet til teorien bag og vi diskuterer, hvordan det kan forstås og hvorfor man arbejder med de processer, som man gør.

Supervision
Hvis du selv har klienter vil det være naturligt at tale om, hvordan du arbejder med dem og de problemstillinger du møder i det arbejde. Hvis du ikke har klienter aftaler vi, hvordan denne del kan bruges på en anden måde.

Mentorforløbet udgør samlet set 20 timer, der afholdes i sessioner á to timer ad gangen over en periode på 10-20 uger.
Forløbet koster samlet 10.000 kr. og betales i to rater á 5.000 kr.

Et mentorforløb starter altid med en times indledende samtale, hvor vi finder ud af om, hvad du vil have ud af det og om det er det rette for dig.
Samtalen koster 700 kr. og er ikke en del af forløbet.

Mentor forløb Kristian Molbo